Skip to main content
Dagrofa
Kæder & dagligvarehandel / MobilePay / MobilePay

Dagrofa

Verifone
Simpel betaling understøtter fødevareoplevelser hos førende detail-koncern

Nye betalingsterminaler medfører, at kunderne kan betale med betalingskort, mobilt Dankort, MobilePay og måske fremtidens betalings-apps på ét og samme sted.

Simpel betaling understøtter fødevareoplevelser hos førende detail-koncern. Nye betalingsterminaler medfører, at kunderne kan betale med betalingskort, mobilt Dankort, MobilePay og måske fremtidens betalings-apps på ét og samme sted hos Dagrofa.

Dagrofa indførte nye betalingsterminaler, så kunderne kan betale med betalingskort, mobilt Dankort, MobilePay og måske fremtidens betalings-apps på ét og samme sted. Verifone terminalerne er ude i samtlige butikker I koncernen, og stabiliteten på den åbne platform er høj og giver bedre service til kunderne og lavere omkostninger til Dagrofa.

For nylig åbnede Meny og de øvrige butikker i Dagrofa-koncernen for betaling med MobilePay på samtlige 2000 betalingsterminaler i 700 dagligvarebutikker. Mobilbetalingen fra både MobilePay, det mobile Dankort og potentielle fremtidige betalings-apps sker på Dagrofas nye betalingsterminaler fra Verifone, og Dagrofa skiftede til Verifone for at opnå præcis denne åbenhed og forenkling. Hidtil har kunderne betalt med MobilePay på en lille hvid ekstraboks ved siden af terminalen, men den forsvinder nu ud af Dagrofas butikker.

Dagrofa skifter til Verifone
2000 stk
Terminaler udskiftes hos Dagrofa

"Ikke blot åbner vi nu for nye terminaler, hvor alt er samlet, så det er nemt at overskue for både kunde og ekspedient uden bøvl med ekstra bokse. Samtidig tilbyder vi også som en unik mulighed for mobilbetaling fra låst skærm på stort set alle telefoner. Det er en stærk MobilePay-løsning, som vil give vores kunder en endnu bedre oplevelse, når de handler i vores butikker,” fastslog koncernchef Per Thau fra Dagrofa, da de første butikker i Dagrofa-familien gik i drift med den nye løsning.

For beløb under 250 kr. behøver kunderne ikke at åbne MobilePay på deres mobiltelefon. Kunden holder bare telefonen hen til betalingsterminalen og får straks beløbet op på skærmen som MobilePay-betaling, og så kan der godkendes med ét enkelt swipe. Denne løsning kommer i drift i samtlige butikker i koncernen.

Tidligere skulle ekspedienten trykke på tastaturet for at give kunden mulighed for at betale med f.eks. MobilePay, men nu er de to ekstra taster væk. Dagrofa har nu hverken sorte bokse til det mobile dankort eller hvide bokse til MobilePay, for alle betalinger – undtagen kontanter naturligvis – går gennem betalingsterminalerne. Træningen af nye kassemedarbejdere er dermed også en smule mere simpel.

Dagrofa

Vi er gået fra et niveau på 130 teknikerbesøg om måneden til 25 ved at skifte til Verifone.

Per Ahlmann Andersen Dagrofa

Betaling vil altid være noget sekundært, og for Dagrofa er den centrale målsætning at levere gode fødevareoplevelser. Et effektivt bagland for butikkerne skal være med til at give gode relationer til kunderne. En kæde som Meny fokuserer eksempelvis på et stort sortiment af specialiteter og ferskvarer med god og faguddannet betjening.

”Betalingen skal bare virke, og nedbrud på betalingsterminalerne er et irritationsmoment for både kunder og personale”, siger Per Ahlmann Andersen. ”Derfor lægger vi vægt på at opnå en mere stabil drift, og med skiftet til Verifone er vi gået fra et niveau på 90 til 130 teknikerbesøg om måneden til 25. Vi forventer, at niveauet kan stabiliseres eller måske ligefrem blive endnu lavere. Det er et klart signal om færre dårlige oplevelser med betaling og klart færre omkostninger.

Selvom Dagrofa hører til blandt de største i dansk dagligvarehandel, så er hurtige teknologiforandringer på betalingsområdet ikke helt nemme at håndtere. Dagrofa omsætter for 20 mia. kr., beskæftiger 7000 medarbejdere og har detailhandel, logistik og foodservice som sine tre forretningsben. Den danske koncern har hovedkontor i Ringsted, og den er ejet af NorgesGruppen, som er stor norsk detailhandelskoncern med over 1800 butikker og 800 kiosker.

”Vi skal bruge så få ressourcer som muligt, og derfor er det vigtigt, at Verifone satser på at levere en åben løsning. På den måde får vi en partner, som vil sikre, at vi kan følge med i fremtiden. Den åbenhed fører til lavere omkostninger for os. Vi undgår at investere i forskelligt udstyr, og vi får ikke integrationsproblemer for hver ny betalingsløsning,” siger it-direktøren fra Dagrofa.

Globalt set finder man en række betalingsløsninger fra leverandører som Apple, Google og Samsung, og på længere sigt må man forvente, at disse løsninger også kommer i brug i Danmark. Det vil supplere Dankortet, mobilbetalingen via MobilePay og det mobile Dankort, og derfor forventer Per Ahlmann Andersen, at butikkerne fremover får brug for at introducere ny betalingsteknologi.