Skip to main content
Kontorselskab
Vi skal jo finde løsninger med det samme

Dansk Kassesystem & Verifone

Verifone
27. januar 2021
Personlige relationer er kernen i et stærkt, 10-årigt samarbejde mellem Verifone og Dansk Kassesystem.

Flere tusinde kunder har kasseløsning med integreret betalingsterminal leveret af det erfarne makkerpar.

 ”Jeg har selv været i virksomheden i små 25 år, og i de sidste ti år har vi arbejdet tæt sammen med Verifone,” fortæller produktdirektør Lars T. Christensen fra Dansk Kassesystem, hvis erfarne teknikere og konsulenter ofte er på landevejen for at være tæt på kunderne.

Den typiske kunde er en restaurant/cafe, bager eller detailbutik med en kasseløsning fra Dansk Kassesystem, som meget hyppigt også leverer og servicerer en integreret betalingsterminal fra Verifone til sine kunder. Dansk Kassesystem står for supporten af 2500 betalingsterminaler fra Verifone.    

Nærmest en lille familie
”Samarbejdet er virkelig stærkt. Vi kender hinanden supergodt. Det er nærmest som en lille familie,” siger produktdirektøren fra Dansk Kassesystem.   
Hvis en restauration eller en butik med én kasse og en betalingsterminal står med et teknisk problem, så er det alvorligt for forretningen. Måske er et opkald til en kørende servicetekniker fra Dansk Kassesystem den mest nærliggende løsning. 

Løse problemer her og nu
”Vi skal jo finde løsninger med det samme, når vi står ude hos kunden. En cafe-bestyrer er fuldstændig ligeglad med om problemet ligger i kasseløsningen, netværket eller terminalen. Det skal bare op og køre igen, så kunderne kan betale. I den situation er det stærkt, at vi har gode personlige relationer til Verifones eksperter, så vi med det samme kan komme med nogle svar, skabe fremdrift og løse kundens problemer,” siger Lars T. Christensen.

Oprindeligt arbejdede Dansk Kassesystem sammen med en anden stor dansk leverandør af betalingsterminaler. Men for ti år siden tog virksomheden Point (senere Verifone) med ind i produktsortimentet. 

Vi har ikke fortrudt
”Dengang ville vi gerne spille lidt på to heste, men nu er Verifone vores eneste reelle samarbejdspartner i forhold til betalingsterminaler. Vi har ikke fortrudt, at vi gik den vej,” fortæller Lars T. Christensen.

”Kunderne kan lide produkterne, og folkene hos Verifone deler vores jordnære tilgang. Vi prøver ikke at gøre det mere kompliceret, end det er. Hos os får man ikke luftige koncepter og lange powerpoint-præsentationer. Til gengæld får vi tingene til at virke.”

Produktdirektøren har ros til overs for Verifone, som hvert år er vært for et træf, hvor alle medarbejdere hos Dansk Kassesystem møder de relevante personer hos Verifone. Det giver et opdateret billede af, hvordan Verifones produkter udvikler sig, men først og fremmest er den direkte dialog i en uformel ramme afgørende for samarbejdet, vurderer Lars T. Christensen. 

Fakta om Dansk Kassesystem
Landsdækkende og meget tæt på kunderne. Dansk Kassesystem er specialist i kasseløsninger, POS og betalingsterminaler til mindre og mellemstore virksomheder, og med kørende teknikere og konsulenter lægger virksomheden vægt på at tackle alle problemer i opløbet og så hurtigt som muligt. Dansk Kassesystem leverer oftest totalløsninger med et færdigprogrammeret kasseapparat, grundig instruktion og en godt integreret betalingsterminal. Virksomheden trækker på et stort netværk af samarbejdspartnere og leverer også vægte, trådløse betalingsterminaler, printere m.m. Dansk Kassesystem har flere tusinde kunder – bl.a. cafeer, restauranter, bagere, konditorer, detailhandel, foreninger og kantiner.  
 

Download casen med Dansk Kassesystem her

Speak with us

I want to talk about new payment solutions

Contact Us