”Vores fokus er at skabe løsninger, hvor data flyder automatisk mellem integrerede systemer. Kravene til betalingssystemer stiger som led i den meget klare trend, at handlende ønsker ægte realtidsopdateret integration mellem deres forskellige systemer,” siger direktør Brian Kock fra PosOne.
Fra butikkernes side handler det om at rationalisere, automatisere og skabe gevinster for kunderne, forklarer han. Og betalingsdata skal indgå helt naturligt og problemfrit i det samlede kredsløb.
”Vores kunder ønsker jo det samlede overblik med det samme. De kan ikke leve med et system til webshoppen og et andet til den fysiske butik. Fordelene ligger i automatisk bogføring, altid opdateret lagerstatus og samlet set opnår de bedre mulighed for at give kunderne gode oplevelser,” siger Brian Kock.