dk_fakturaguide_basis_hero

This video does not contain audio

Image
Verifone-team-press-logotype
Verifone
Verifone

Vilkår

Her finder du Verifones til enhver tid gældende vilkår og ændringer gennemtiden. Ønsker du at se vores gældende prisliste, kontakt da vores salgsafdeling på +45 3515 1115.

Gældende vilkår

Internetbetingelser

GDPR tillæg

  • Ændring pr. 1. januar 2025 - varsles 20. september 2024   

    20. september 2024:
    Fra 1. januar 2025 reguleres prisen på softwarelicens og Basis service for betalingsterminaler med en PCI 3-godkendelse. Dette omfatter alle VX- og Yomani-terminaler.
    Softwareprisen bliver reguleret med 14 kr. pr. måned, svarende til en årlig stigning på 168 kr.
    Prisreguleringen skyldes kontinuerligt øgede compliance krav såsom Strong Customer Authentication (SCA), single tap, application selection og Dankort support for ApplePay. Det har medført yderligere investeringer i softwareudvikling og certificering. Alle disse tiltag er implementeret i nyeste softwareversion.
    Prisen for Basis service bliver reguleret med 17 kr. pr. måned, svarende til en årlig stigning på 204 kr.
    Prisreguleringen skyldes, at vi fortsætter med reparation i yderligere et år på trods af end-of-repair på disse terminaler. Det betyder, at vi skal sikre et ekstra reparationslager af ombytningsterminaler. Endvidere er priser steget betragteligt på reservedele såsom main boards, kortlæsere og displays.
    Ønsker du en ny løsning, så kontakt os for mere information vedr. vores nyeste betalingsløsninger på telefon +45 4450 1697.
  • Ændring 1. marts 2021   

    1. marts 2021
    Træder vilkårsændring vs. 01 2021 i kraft. Ændringerne består af mindre sproglige rettelser. Derudover er der tilføjet i punkt 4, at serviceaftaler er uopsigelige i 12 måneder fra deres oprettelsesdato.
  • Ændring 27. august 2020   

    27. august 2020
    Træder vilkårsændring vs 02 2020 i kraft. Ændringerne består af mindre sproglige rettelser. Derudover findes der i punkt 17 en præcisering vedr. indløseres surcharge tabeller.
  • Ændring pr. 1. januar 2020 - varsles 30. september 2019   

    30. september 2019
    Fra 1. januar 2020 reguleres prisen på PSAM-abonnement fra Nets til 35 kr. om måneden. Ny PSAM-fri betalingsplatform er lanceret i Danmark, hvis man ønsker at undgå PSAM-abonnement.
    Vi skal endvidere informere om, at prisen på softwarelicens for betalingsterminaler med en PCI 3 godkendelse stiger med virkning fra 1. januar 2020. Dette omfatter alle VX-terminaler og Yomani terminaler.
    Softwareprisen bliver reguleret med 17 kr. pr. måned og gatewayprisen med 6 kr. pr. måned, så den samlede pris pr. år herefter bliver 891 kr. pr. terminal for software og 297 kr. pr. terminal for gateway. Årsagen til denne ændring er, at ovenstående terminaltyper kun er PCI 3 godkendte, hvorfor vi har introduceret en ny PCI 5 betalingsplatform.
    Omkostningerne til at vedligeholde både gamle og nye betalingsplatforme er kraftigt stigende og sikkerhedskravene skærpede via bl.a. nyt PSD2 direktiv og SCA (Strong Customer Authentication). Sidstnævnte er implementeret i nyeste softwareversion, der også indeholder en lang række andre forbedringer. Alternative betalingsformer såsom MobilePay, Dankort app og Apple Pay er fortsat understøttet på både VX- og Yomani-terminaler. De licenser, der tidligere har været gældende for anvendelsen af disse betalingsformer, er bortfaldet.
    Softwareprisen for terminalerne på vores nye betalingsplatform Engage (V400m, V400c, P400 mfl.) forbliver den samme, og hvis du skifter din gamle betalingsterminal ud med en ny PCI 5-godkendt terminal, giver vi dig lige nu 2.000 kr. i introrabat.
  • Ændring pr. 1. januar 2019 – varsles 28. september 2018   

    28. september
    Pr. 1. januar 2019 reguleres prisen på PSAM abonnement til 29 kr. om måneden.
  • Ændring 18. maj 2018   

    GDPR introducerer en række nye regler og forpligtelser til at styrke beskyttelsen af personoplysninger og udvide enkeltpersoners databeskyttelsesrettigheder. Disse nye regler medfører yderligere forpligtelser i forbindelse med behandlingen af personoplysninger af en databehandler på vegne af en dataansvarlig.
  • Ændring 1. januar 2018   

    Version 1-2018 af vores vilkår træder i kraft 1. januar 2018, hvor nye regler vedrørende fakturering sendt til kundens e-mail/e-Boks er tilføjet. Desuden er der fremover mulighed for Premium & Premium Plus service på Bornholm.
  • Ændring 1. oktober 2016   

    Version 02-2016 af vores vilkår træder i kraft den 1. oktober 2016, hvor de nye regler vedr. Value Added Serviceabonnementer er inkluderet.
  • Ændring 1. marts 2016   

    Version 01-2016 af vores vilkår træder i kraft den 1. marts 2016, hvor de nye regler vedr. PSAM er inkluderet.
  • Ændring 1. oktober 2015   

    Version 04 af vores vilkår træder i kraft i dag, hvor bl.a. den nye E-handelsløsning er inkluderet.
  • Ændring 15. september 2015   

    Som følge af højere sikkerhedskrav til betalinger og introduktion af kontaktløse betalingskort på det danske marked, ændres priserne på Softwarelicenser pr. den 1. januar 2016. Gatewayabonnementsprisen reguleres ligeledes fra årsskiftet som konsekvens af nye investeringer og øgede driftsomkostninger til infrastrukturen med henblik på forbedret håndtering af nedbrud hos Nets. Softwarelicensen og gatewayabonnementsprisen på Yomani og VX 520c/VX 680/VX 820/VX 690 stiger med henholdsvis kr. 8 pr. md og kr. 5 pr. md., hvorefter prisen udgør henholdsvis kr. 642,- pr. år og kr. 211,- pr. år. Verifone vil fortsat tilstræbe at tilbyde de laveste priser på det danske marked.
    Med hensyn til service vil priserne for kunder med Premium og Premium Plus være uændrede i forhold til 2015.
    Der bliver netop nu udstedt store mængder af både dankort og Visa/MasterCard med NFC til kontaktløs betaling. For at understøtte denne udvikling har vi valgt at gøre det gebyrfrit (før kr. 359,-) for alle kunder at opdatere terminaler med NFC-læser.
    Vi skal endvidere informere om, at Softwarelicens og Gatewayabonnementsprisen på Xenta-terminalen stiger med virkning fra 1. januar 2016, og dermed udgør henholdsvis kr. 697,- og kr. 271,- pr. år, og altså er i samme priskategori som andre tidligere modeller såsom Flexi- og Arthema-terminaler. Årsagen er, at Xenta-terminaler er af ældre dato, og at vi som følge af PCI-reglerne ikke har måttet sælge dem siden april måned 2014. Det kræver derfor ekstraordinær meget vedligeholdelse at holde dem opdaterede.
    Afslutningsvis skal vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vores kunder har mulighed for at opsige aftalen med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår, hvis aftalen har løbet minimum et år, jfr. generelle vilkår punkt 25.
  • Ændring 30. september 2014   

    Vi har netop sendt vilkår version 01-2015 ud, men har opdaget en trykfejl, så fra 1. januar 2015 er version 02-2015 gældende. Det omfatter følgende: Punkt 4.B "On-site hverdage kl. 8:00 til 20:00, lørdag kl. 8:00 til 16:00." ændres til " On-site hverdage kl. 8:00 til 20:00" (ændres til version 02-2015)
  • Ændring 25. september 2014   

    Vi sender dags dato vilkårsændringer ud til alle kunder (version 01-2015).