Han fremhæver, at Verifone og Danske Bank har samme syn på konsekvent kundedrevet udvikling og brugervenlighed. Verifone har således sikret, at løsningen understøtter eksisterende MobilePay- funktioner som grønne kvitteringer og loyalitetsprogrammer. Dermed bliver Verifone-terminalen et fremtidssikret supplement til de øvrige løsninger i fysiske butikker d.v.s. terminalerne fra GoAppified, de hvide MobilePay-bokse kendt fra bl.a. supermarkeder og MobilePay Business.
”Verifone og Danske Bank har indgået en perspektivrig nordisk aftale, som begge parter har store forventninger til, men det er ikke en eksklusivaftale. Derfor vil alle eksisterende løsninger fortsat være på markedet. Vi forventer samtidig at kunne introducere flere nordiske partnere inden årets udgang. Det vil yderligere forstærke udbredelsen af MobilePay til glæde for nordiske forbrugere og erhvervsdrivende,” siger Mark Wraa-Hansen.
Bluetooth chip muliggør trådløs mobilbetaling
Teknisk set bliver Verifones betalingsterminaler klar til at modtage betaling med MobilePay, når de får installeret en bluetooth-chip, som kommunikerer kontaktløst med mobiltelefonen. Verifone står for leverancen af chippen. Prisen vil enten være en lille månedlig ekstraomkostning eller være dækket af kundens serviceabonnement hos Verifone. Desuden skal butikken have en aftale om MobilePay med Danske Bank.
Udviklingsprojektet er allerede i gang, og Verifone og Danske Bank forventer at have de første kunder i fuld drift lige efter årsskiftet. I Danmark kan de første pilotkunder måske allerede være i gang i november. I Norge træder aftalen mellem parterne dog først i kraft i starten af 2017. Det nye samarbejde lanceres allerede nu for at kunne have en åben dialog med kunder og andre stakeholdere i den mellemliggende tid.
Domino's Pizza glæder sig til de nye terminaler
Hos Danmarks største pizza-kæde, Domino's Pizza, kan man næsten ikke vente med at få omstillet sine Verifone-terminaler til at kunne håndtere MobilePay. Kæden regner med at være klar fra november.
”Domino’s introducerede tidligere på året MobilePay til onlinetransaktioner til glæde for vores onlinekunder. Med integrationen i Verifone-terminalen fjerner vi endnu en handelsbarriere, så vores kunder i butikker og ved leveringer kan få endnu hurtigere og bedre service. Vores kunder får i gennemsnit leveret pizzaer på under 30 minutter. Med integrationen barberer vi yderligere to minutter af leveringstiden. Det lyder ikke af meget, men med mere end 250.000 leveringer pr. år er det et kvantespring,” udtaler Carsten Falk, direktør for Domino's Pizza i Danmark.
Mere information om den nye aftale
MobilePay
Verifone
Hvis du ønsker interviews eller yderligere information
Peter Kjærgaard, Presseafdelingen, Danske Bank, 2542 4202
Sven Hauge (TRIALOG), Kommunikationskonsulent for Verifone, 4015 0468