Skip to main content
taxa 4x27
Taxa & transport / Mobil terminal

Taxi 4x27

Verifone
Taxi 4x27 kører Ferrari på betalingsområdet

På få dage kom Taxi 4x27op at køre med Verifones lynhurtige portable betalingsterminaler i alle vogne.

På få dage kom Taxi 4x27 op at køre med Verifones lynhurtige mobile betalingsterminaler i alle vogne. Nu ringer chaufførerne ind og roser betalingsløsningen, som også giver bedre kundeservice.

Når du booker en taxi på app’en taxi.eu og bagefter kører en tur med Taxi 4x27 – også kendt som Amager-Øbro-bilen – så slutter turen ofte af med betaling på den nye VX 690 terminal fra Verifone. Her kan du betale med alle kort og kontaktløst, hvis du foretrækker det. Samtlige 270 biler har denne top-model, og selvom taxi-selskabet indførte den nye betalingsløsning på få dage i samtlige biler, så har den givet et markant løft i service.

“Denne gang oplever vi, at chaufførerne ringer ind til os på centralen og roser den nye betalingsløsning. Sådan plejer det ikke at være med ny teknologi”, siger direktør Thomas RB Petersen fra Taxi 4x27.

En konflikt med en anden leverandør havde bragt selskabet i en situation, hvor der akut manglede en betalingsløsning i bilerne. Det genskabte en lang samarbejds-relation med Verifone, som på rekordtid – nemlig tre dage – skaffede, klargjorte og installerede 300 bærbare betalingsterminaler i de gule biler fra Taxi 4x27.

”Vi stod i en presset situation, og så trådte Verifone til og løste vores problemer i en susende fart. Nu har vi fået en decideret Ferrari-løsning, som med det samme lever op til vores krav. Løsningen er desuden fremtidssikret i forhold til mobilbetaling og sikkerhedsstandarder. Hos Verifone har vi fundet en god partner, som vi har stor tillid til. Vi har vendt en krise til et spring fremad”, siger direktøren fra taxiselskabet, som omsætter for ca. en kvart mia. om året.

Thomas

Derfor er vi glade for, at de nye terminaler bare kører og kører og har en lynhurtig svartid

Thomas RB Petersen, CEO Taxi 4x27

“Vi konkurrerer først og fremmest på god service, og vi har heldigvis en række meget erfarne og motiverede vognmænd ude i bilerne. Betalingen er en meget vigtig del af helheden, og den skal bare være lynhurtig og usynlig. Derfor er vi glade for, at de nye terminaler bare kører og kører og har en lynhurtig svartid”, siger Thomas RB Petersen.
Taxi 4x27’s tidligere leverandør undervurderede kompleksiteten på det danske betalingsmarked. Leverandørens løsning levede ikke op til taxi-selskabets krav om stabilitet, robusthed og hastighed. Hverken kunder eller chauffører kan acceptere lange svartider eller manglende service, og derfor har Taxi 4x27 nu valgt en terminal med både 3G, WiFi og Bluetooth. Teknologisk set er den godkendt helt frem til år 2023. Terminalens høje oppetid har Taxi 4x27 desuden suppleret med den bedst mulige serviceaftale med Verifone for at fastholde en lynhurtig reparation og udskiftning, hvis der skulle komme problemer.

Taxi 4x27 har rødder tilbage fra 1927 og har en lang og hæderkronet historie, og selskabet er præget af mange mindre vognmænd med erfaring og tradition for god service. Selskabets gode samarbejde med Forbrugsforeningen er én af styrkerne, som resulterer i 30.000 taxi-ture på årsplan, og de betales naturligvis med Forbrugsforeningens kort i betalingsterminalerne fra Verifone. Nu vokser taxiselskabet også som en central for andre lokale taxiselskaber i Danmark, der ønsker at bruge Taxi 4x27’s central, administrative it-systemer og øvrige kontorfunktioner.

”En del af god service er at kunne give kunderne god information om betalingen. Derfor er det stærkt, at vi nu har data online fra Verifone. Vi kan se transaktionerne med det samme, så hvis der er tvivl om en betaling, kan vi håndtere kundens henvendelse med det samme uden ventetid. Tidligere skulle vi først modtage data og efterbehandle og vende tilbage til kunden”, siger Thomas RB Petersen.

Taxi 4x27 har historiske rødder i ”Amager Droske”, som blev grundlagt i 1927 og var relateret til åbningen af Kastrup Lufthavn. Siden er der sket uendeligt meget med både teknologien i fly og biler. Men også med pengene, som er ved at være erstattet af en vifte af elektroniske betalingsformer. Taxi 4x27 møder fremtiden på det sidste område i en Ferrari.