Her har vi lavet en guide, så du let og hurtigt kan gennemskue din årsfaktura. Du kan se de forskellige emner på nedenstående links. Såfremt du ikke kunne finde svaret på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice på mail kundeservice@verifone.dk, eller på telefon +45 3515 1115 i tidsrummet fra 8.00-16.00 mandag til torsdag og fredag 8.00-15.30.
Din årsfaktura vil i de fleste tilfælde gælde for hele året 2024 - men tjek evt. slutdatoen, hvis du er i tvivl.
Jeg har lukket min butik. Hvorfor bliver jeg faktureret?
Hvis du lukker din butik, men du stadig får regninger betyder det, at din terminal ikke er blevet udmeldt og opsagt i vores systemer. Husk, at der er et opsigelsesvarsel på 3 måneder til udgangen af et kalenderår, dog tidligst med virkning således, at aftalen ophører, når der er gået mindst ét helt kalenderår efter aftalens ikrafttræden.Hvis du har behov for at ændre din aftale eller eventuelt opsige og udmelde din terminal, så kan du kontakte os på tlf.: +45 3515 1115, så vil vi hjælpe dig med det hele.Opsigelse af softwarelicens, gatewaylicens, PSAM abonnement og serviceabonnement skal ske i henhold til den gældende version af vores vilkår.Jeg har solgt både min butik og min terminal. Hvorfor sendes fakturaen til mig?
Det skyldes, at terminalen ikke er blevet ejerskiftet. Du (eller terminalens nye ejer) skal udfylde en ejerskifteformular, så terminalen kan blive registreret i den nye ejers navn. Vær opmærksom på, at det ikke er alle terminal typer, der kan ejerskiftes. Hvis ikke din terminal kan ejerskiftes skal den udmeldes og kan ikke længere benyttes.Skal du have overført en betalingsterminal fra en virksomhed til en anden, så skal du lave et ejerskifte. Du har mulighed for at foretage et ejerskifte på henholdsvis PSAM- og Engage-terminaler.PSAM-terminaler:
- Yomani 2-delt
- Yomani integreret
- VX 520
- VX 680
- VX 690
- VX 820 integreret
- VX 820 2-delt
Engage-terminaler:
- P400
- P400 2-delt
- V400m
- V400c
- e285
Pris for ejerskifter:
Ejerskifte: 1.654 kr. pr. terminalPSAM: 395 kr. pr. stk.PSAM-abonnement: 482 kr. pr. år pr. stk. Faktureres for indeværende år.I alt: 2.531 kr. pr. stk. (kan variere da PSAM-abonnement reguleres til dagspris).Evt. oprettelse af All in One kontrakt: 499 kr. pr. stk.Et ejerskifte tager mellem 5-7 arbejdsdage. En hasteoprettelse koster yderligere 763 kr. pr. stk og tager 1-2 hverdage, men i så fald skal ordren være os i hænde senest kl. 11:30 på hverdage.
Alle priser er ekskl. moms.Du skal være opmærksom på, at du har brug for en indløsningsaftale. Ved en PSAM-terminal skal du have en PSAM (chip der håndterer kommunikationen til Nets) fra Nets, hvis du starter ny forretning eller har andre ændringer til den eksisterende aftale.Vær desuden opmærksom på, at vi opkræver for softwarelicens samt gatewaylicens for indeværende år (henholdsvis 1.023 kr. og 340 kr. om året), hvis disse ikke er forudbetalt af tidligere ejer. Et evt. serviceabonnement koster fra 1.363 kr. om året alt efter terminaltype samt serviceniveau. Forudbetalt serviceabonnement vil ligeledes blive overført til den nye ejer.OBS: Vær opmærksom på, at det koster 471 kr. pr. stk., hvis du annullerer et udført ejerskifte.Hvordan udmelder jeg min terminal?
Hvis du har behov for at ændre din aftale eller eventuelt opsige og udmelde din terminal, så kan du kontakte os på tlf.: 4453 7500 , så vil vi hjælpe dig med det hele.Opsigelse af softwarelicens, gatewaylicens, PSAM abonnement og serviceabonnement skal ske i henhold til den gældende version af vores vilkår.Hvad er Leverandørservice?
Du kan som kunde tilmelde dig vores leverandørservice, som er en betalingsservice. Leverandørservicen betyder ganske enkelt, at vi automatisk trækker dit skyldige beløb på den sidste rettidige betalingsdato uden, at du behøver røre en finger. Du slipper dermed både for fakturagebyret samt eventuelle rykkere og renter.Leverandørservice betyder, at du ikke længere får fakturaer, der skal betales på en bestemt dato. I stedet fortæller vi på din faktura, hvilket beløb vi trækker og hvornår - og du slipper til gengæld for fakturagebyret. Med Leverandørservice bliver beløbet automatisk trukket på sidste rettidige betalingsdag. Det sikrer dig mod gebyr, rykkere og morarenter, så kan dine penge trække renter på din konto så længe som muligt.Slip for fakturagebyr
Kunder som ikke er tilmeldt Leverandørservice vil blive opkrævet fakturagebyr på 51 kr. pr. faktura. Tilmelding er gratis, - og det gør endda dine betalinger meget nemmere.Denne formular gælder dog kun ved nyoprettelse, ved ændring af kontonummer skal du kontakte din bank.Hvad er VEPP gateway & licens?
VEPP licens er brugsretten til at benytte de programmer, der er installeret i terminalen. Du er dermed med til at sikre, at din terminal altid er up-to-date med de nyeste funktioner, tendenser og ikke mindst sikkerhed.Gateway er en forbindelse, der gør det muligt at sende betalinger fra terminalen via det åbne internet ind på indløserens lukkede netværk. Dette er nødvendigt for, at betalingerne bliver modtaget hos indløseren, da de ikke accepterer betalinger direkte fra det åbne internet, og altså derfor kræver en godkendt gateway. Det er et spørgsmål om sikkerhed.Hvad er en gatewaylicens?
Vores internet gateway er en forbindelse, der gør det muligt at sende betalinger fra terminalen via det åbne internet ind på indløserens lukkede netværk. Dette er nødvendigt for, at betalingerne bliver modtaget hos indløseren, da de ikke accepterer betalinger direkte fra det åbne internet, og altså derfor kræver en godkendt gateway. Det er et spørgsmål om sikkerhed.Hvad er en gatewaylicens?
Softwarelicensen er brugsretten til at benytte de programmer, der er installeret i terminalen. Du er dermed med til at sikre, at din terminal altid er up-to-date med de nyeste funktioner, tendenser og ikke mindst sikkerhed.Hvad er et dataabonnement?
Du bliver faktureret for et dataabonnement, såfremt du har en mobil terminal, der kører GSM. Såfremt du bliver faktureret for to abonnementer, men kun har én terminal, så har du glemt at returnere et sim-kort til os. Send hurtigst muligt dette sim-kort ind til os, hvorefter vi vil lukke det ned og kreditere det.Hvad er et PSAM abonnement?
PSAM er en chip, der minder om et SIM-kort, og den er placeret i terminalen. Det er et sikkerhedsmodul, der er udviklet af Nets, og som håndterer betalingskorttransaktioner til Nets' host. PSAM giver endvidere en nem terminalinstallation og indeholder en række avancerede betalingsfunktioner såsom kontaktløs betaling, surcharge, loyalitet og DCC.Nets har ændret proceduren og betingelserne for køb og anvendelse af PSAM, og det vil ikke længere være muligt for terminalkunder at bestille og købe PSAM direkte hos Nets Card Services. Vi kan som terminalleverandører stadig bestille og købe PSAM for dig, og beløbet for dette abonnement viderefakturerer vi til dig.PSAM teknologien udvikles hele tiden og er med til at sikre, at betalingsterminalen overholder kravene fra kortselskaberne (VISA, MasterCard og Dankort). Det har tidligere fungeret sådan, at chippen skulle udskiftes, hver gang der var nye versioner med nye sikkerhedstiltag og funktionaliteter. De seneste versioner af PSAM chippen er opdatérbare, hvilket betyder, at den ikke behøver at udskiftes, hver gang der kommer en opdateringHvad er TCS?
TCS er vores rapporteringssystem, hvor du nemt og enkelt kan se alle de korttransaktioner, der er foretaget på dine tilmeldte betalingsterminaler.Med TCS kan du lave mange forskellige søgninger og danne dig et overblik over bl.a.:– Oversigt over betalinger pr. dato– Totaler fordelt på korttyper– Visning af bekræftede transaktioner– Visning af opkrævede gebyrer og drikkepengeRapporterne giver dig muligheden for at have kontrol med dine transaktionsdata og betalinger og på denne måde hurtigt opdage svindel, fejl og hvor der er mest pres på betalingerne. Du kan desuden tydeligt se fordelingen mellem de forskellige typer af betalingskort – kan det betale sig for din virksomhed at modtage udenlandske kort? Og endelig kan du både spare transaktionslisterne og afstemningsbonnerne.TCS er gratis på VX og Yomani terminalerne, hvis du har en Premium eller Premium plus pakke. På vores nye Engage terminaler er det altid en del af pakken.Hvad betyder Basis?
Servicepakken Basis giver dig gratis adgang til telefonsupport i vores kundeservice i tidsrummet mandag-fredag klokken 8:00-18:00 og fejlmelding lørdag klokken 8:00-16:00.Konstaterer vi en fejl, som ikke kan løses telefonisk, sender vi en ombytningsterminal til forretningens adresse. Ved fejlmelding inden kl. 12:00 på hverdage, sender vi ombytningsterminalen samme dag. Ved fejlmelding efter kl. 12:00 på hverdage, afsender vi ombytningsterminalen på den næste hverdag. Når du har ombytningsterminalen i butikken, sender du det defekte udstyr ind til os, hvorefter vi reparerer det og sætter det på vores ombytningslager.Du får ingen ekstraregninger for reparationen (gælder fx ikke ved hærværk og væskeskade) og kan tage imod betalinger igen, så snart du modtager din ombytningsterminal.(For uddybende forklaringer; se altid gældende version af "Vilkår for køb af udstyr, service og brug af betalingsterminaler").Hvad betyder Premium?
Servicepakken Premium giver dig gratis adgang til telefonsupport i vores kundeservice i tidsrummet mandag-fredag klokken 8:00-20.00 og fejlmelding lørdag klokken 8:00-16:00. Såfremt vi konstaterer en fejl, der ikke kan løses telefonisk, kan du få en tekniker ud i din forretning med en ombytningsterminal inden for 4 timer, efter fejlmeldingen er registreret hos os - dette gælder kun for opkald modtaget på hverdage. Det defekte udstyr kommer ind til os, hvorefter vi reparerer det og sætter det på vores ombytningslager.Du får ingen ekstraregninger for reparationen eller kørslen (gælder fx ikke ved hærværk og væskeskade) og kan tage imod betalinger igen, så snart teknikeren har tilsluttet ombytningsterminalen.Med en Premium servicepakke får du desuden adgang til vores rapporteringssystem TCS, hvor du nemt og enkelt kan se alle de korttransaktioner, der er foretaget på dine tilmeldte terminaler.(For uddybende forklaringer; se altid gældende version af "Vilkår for køb af udstyr, service og brug af betalingsterminaler").Hvad betyder Premium Plus?
Servicepakken Premium plus giver dig gratis adgang til telefonsupport i vores kundeservice i tidsrummet hverdage klokken 8:00-22:00, lørdag-søndag 8:00-21.00. Såfremt vi konstaterer en fejl, der ikke kan løses telefonisk, kan du få en tekniker ud i din forretning med en ombytningsterminal inden for 4 timer, efter fejlmeldingen er registreret hos os i ovenstående tidsrum. Det defekte udstyr kommer ind til os, hvorefter vi reparerer det og sætter det på vores ombytningslager.Du får ingen ekstraregninger for reparationen eller kørsel (gælder fx ikke ved hærværk og væskeskade) og kan tage imod betalinger igen, så snart teknikeren har tilsluttet ombytningssterminalen.Med en Premium plus servicepakke får du desuden adgang til vores rapporteringssystem TCS, hvor du nemt og enkelt kan se alle de korttransaktioner, der er foretaget på dine tilmeldte terminaler. Denne pakke giver ligeledes mulighed for gratis upload af logo på terminalen 2 gange årligt (for de modeller, hvor det understøttes).(For uddybende forklaringer; se altid gældende version af "Vilkår for køb af udstyr, service og brug af betalingsterminaler").